Klokken er 04.45, og det er lørdag morgen. Jeg vågner med stor begejstring, for det er endelig tid til skiferie. Turen går mod nord til et besøg hos vores norske naboer. Morgenmaden er enkel: to skiver brød med ost og en kop kaffe, for vi har travlt.
Vores køretøj er en lille Ford Ka, udrustet med splinternye vinterdæk. Bilen er pakket med en advarselstrekant og snekæder, for vi er klar til de norske veje, der ofte er dækket af sne og is. Det er første gang, vi skal køre i fjeldene med vores lille bil, så det bliver spændende at se, om den kan klare de udfordrende forhold.
Efter færgeturen til Kristiansand har vi cirka fire timers kørsel til vores destination, Hovden Alpinsenter i Setesdal. Turen gennem Setesdal i februar er en spektakulær oplevelse, og vores lille bil klarer det fint – næsten. De sidste 50 kilometer er vejen dækket af et solidt lag is og hårdt pakket sne. De nye vinterdæk viser sig at være alle pengene værd, og i et roligt og forsigtigt tempo nærmer vi os vores mål.
Vi ankommer til hytten lørdag aften omkring klokken 19. Til vores store overraskelse regner det. Temperaturen er +2 grader, og vi er lettere forbløffede. Våd nedbør og dårlig sigtbarhed er ikke de bedste tegn for gode skidage.
Søndag morgen er kun børnebakken åben, og vejret er langt fra optimalt. Vi vælger derfor at tilbringe dagen i hytten foran pejsen. Vi får handlet ind i byen og fyldt køleskabet med norske delikatesser.
Vejret vender heldigvis, og temperaturen falder til minus 8 grader om dagen. Den store mængde nedbør falder nu som sne, og skicenteret er snart dækket af fantastisk nyfaldet puddersne.
Begejstringen er stor blandt skigæsterne på Hovden, og selv skilærerne kunne ikke modstå fristelsen. Så snart liften åbnede, var de på vej op, før de første gæster overhovedet ankom. Jeg snakker med en af guiderne, som mener, at denne tirsdag morgen midt i februar er en af de bedste pudderdage, han har oplevet denne sæson.
Vi er så taknemmelige for, at vejret vendte, og at forholdene blev perfekte. Vi vidste, at turen sluttede fredag morgen, så vi var fast besluttede på at få mest muligt ud af dagene.
To af mine venner arbejder som skiinstruktører på Hovden Alpinsenter. Jeg mødte dem under min studietid i Norge, og i deres fritid viste de mig rundt på fjeldet. De kendte de bedste steder til offpiste, og jeg fik virkelig lov til at opleve noget særligt.
I starten var det let at finde uberørt sne, men som dagene gik, blev det sværere. Vi susede gennem fjeldskoven mellem de to grønne pister, et fantastisk område for dem, der er nye i offpiste.
Mine venner tog mig også med til stedets absolutte offpiste-perle, et område de kalder “Mini Japan”. Nedkørslen har fået sit navn på grund af de små birketræer, der stikker tæt op gennem sneen – præcis som man ser det i Japan, der er kendt for sine legendariske pudderforhold.
Turen sluttede fredag morgen, hvor vi forlod Hovden Alpinsenter, mens den nyfaldne sne stadig dalede blidt ned. Vi er enige om, at det bestemt ikke bliver sidste gang, vi vender tilbage. Selvom stedet ikke er det største, og man hurtigt får kørt alle pisterne igennem, byder Hovden på fantastiske udsigter og skjulte perler, når det kommer til offpiste.
Vi er både taknemmelige og meget tilfredse med vores ophold. Gensynet med gamle venner og muligheden for at suse ned ad de snedækkede fjelde var en helt enestående oplevelse.
Derfor kan jeg varmt anbefale Hovden Alpinsenter til alle, der ønsker at opleve storslået natur og fantastiske pister – en destination, hvor både nybegyndere og erfarne skiløbere vil finde noget helt specielt.
LÆS OGSÅ: Sådan kommer du billigt på skiferie til Norge: Tips til at spare penge
