Big Agnes Rapide SL Insulated: liggeunderlaget med Komfort og lav vægt til outdoor-entusiaster

Big Agnes Rapide SL Insulated er et liggeunderlag i topklasse, der kombinerer lav vægt med høj komfort og en imponerende isoleringsevne. Dette gør det til det perfekte valg for vandrere, der ønsker at rejse let uden at gå på kompromis med nattesøvnen. Liggeunderlaget henvender sig til både nybegyndere og erfarne friluftsmennesker, og med flere forskellige størrelser sikrer det en optimal pasform. Selvom der findes billigere alternativer, er dette underlag en solid opgradering, der giver masser af værdi for pengene.

Læs mere om Tiger Wall UL2 fra Big Agnes her

Høj komfort og lav vægt

Big Agnes Rapide SL Insulated er et liggeunderlag fra øverste hylde. Selvom det har en lav vægt, er både komforten og R-værdien imponerende høj, hvilket gør det ideelt til vandrere, der vil pakke let uden at gå på kompromis med en god nattesøvn.

Til både nybegyndere og erfarne

Liggeunderlaget er velegnet til en bred gruppe brugere, da det både er let og komfortabelt at ligge på. Både nybegyndere og erfarne kan derfor få glæde af dette underlag.

Forskellige størrelser for optimal pasform

Big Agnes Rapide SL Insulated fås i seks forskellige størrelser, så du kan vælge den højde og bredde, der passer bedst til dig. Jeg har testet størrelsen 25”x78” (63,5 cm x 198 cm), som giver lidt ekstra bredde i forhold til de typiske 50 cm. Hvis du har brug for mere plads eller foretrækker at skifte soveposition, kan den ekstra bredde være en fordel.

Slidstærkt og let materiale

Liggeunderlaget er lavet af letvægtsnylon med dobbelt ripstop, hvilket gør det både slidstærkt og utroligt let. Big Agnes opgiver vægten til 25 ounce (708,73 gram), og med en R-værdi på 4,8 samt en tykkelse på 10,79 cm, løfter det dig godt fra jorden. Den effektive isolering sikrer, at du kan sove varmt og komfortabelt hele natten.

3-sæsons liggeunderlag med anerkendelser

Big Agnes Rapide SL Insulated er klassificeret som et 3-sæsons liggeunderlag, hvilket betyder, at det er ideelt til forår, sommer og efterår. På deres hjemmeside nævner Big Agnes, at underlaget har vundet to priser i USA:

  • The Trek – Best Thru-Hiking Sleeping Pads of 2023
  • Outside – Outside 2024 Summer Gear Guide; Warmest Backpacking Pad

Disse priser understreger liggeunderlagets høje kvalitet og popularitet blandt outdoor-entusiaster.

Pris og værdi for pengene

Prisen for Big Agnes Rapide SL Insulated ligger på 199 dollars, hvilket svarer til omkring 1.360 danske kroner. Det er en fornuftig pris sammenlignet med lignende produkter på markedet. Selvom der findes billigere alternativer, er dette en solid opgradering for dem, der ønsker høj komfort og lav vægt.

Et anerkendt amerikansk mærke

Det amerikanske marked er i øjeblikket førende, når det kommer til innovative løsninger for vandrere. Big Agnes er et amerikansk mærke, der har opbygget et ry for at levere produkter med høj komfort og lav vægt. Selvom det stadig er relativt ukendt i Danmark er produkterne at finde ud i både butikker og webshops i Danmark.

Meget værdi for pengene med få kompromisser

Alt i alt er Big Agnes Rapide SL Insulated et virkelig godt liggeunderlag, hvor du får meget værdi for pengene. En af de smarte detaljer er, at de yderste “pølser” – altså luftpuderne langs kanterne – er lidt højere end resten af liggeunderlaget. Det skaber en ramme, som giver ekstra støtte, hvilket jeg personligt synes er fantastisk.

Det eneste minus ved underlaget er, efter min mening, pumpeposen, som kan føles en smule skrøbelig. Den fungerer fint, og vægten er holdt lav, men det kan være, at der er gået lidt for meget på kompromis med holdbarheden. Jeg har dog ikke haft problemer med den endnu, da jeg er meget forsigtig. Alligevel er det nok det eneste punkt, hvor jeg frygter, at noget kan gå i stykker på et uheldigt tidspunkt.

Frederik Rasmussen Frederik Rasmussen