At vandre i naturen giver os mulighed for at opleve smukke
landskaber og finde ro i sjælen. Men det er vigtigt, at vi tager ansvar for at beskytte de naturområder, vi elsker. Her får du fem tips til, hvordan du kan passe på naturen, mens du nyder din vandretur.
1. Bliv på stierne
Når du vandrer, er det vigtigt at holde sig på de markerede
stier. Det beskytter både vegetation og dyreliv mod unødvendig skade. Ved at
blive på stierne hjælper du med at reducere erosion og bevare områdets
naturlige skønhed.
2. Tag dit affald med hjem
En af de vigtigste regler, når du færdes i naturen, er at
tage alt dit affald med hjem igen. Det gælder alt der ikke inden for en kort
tidsperiode kan nedbrydes selv af naturen. Medbring en alt en pose, så
du nemt kan samle dit affald, og overvej at samle eventuelt affald, du støder
på undervejs. I Danmark og generelt i norden er der affaldsspande omkring hvor
man kan bortskaffe sig sit affald.
3. Brug miljøvenligt udstyr
Miljøvenligt udstyr gør en stor forskel i at minimere din
indvirkning på naturen. Når det gælder personlig hygiejne, er det vigtigt at
bruge bionedbrydelig sæbe eller slet ingen sæbe, når du bader i søer
eller vandløb. Selvom bionedbrydelig sæbe er mere miljøvenlig, kan den stadig
påvirke vandets økosystemer. Derfor er det bedst helt at undgå sæbe i naturlige
vandkilder, hvis det er muligt. Hvis du har behov for at vaske dig, kan et
alternativ være at med bringe en vandbeholder du kan fylde op og vaske dig ved
din camp.
4. Respektér dyrelivet og vegetationen
Både dyreliv og vegetation har brug for at blive behandlet
med respekt. Sørg for ikke at forstyrre dyrene, og undgå at fodre dem, da det
kan skade deres naturlige adfærd. Når det gælder træer og buske, er det vigtigt
ikke at skade dem. Lad være med at bryde grene af eller skære i barken, da det
kan forårsage sygdom eller skade planten. Hvis du skal bruge brænde til et bål,
bør du kun samle døde og nedfaldne grene fra jorden, sikre dig gerne at dit bål
ikke er på et tørv eller mos lag da, det kan forsage rodbrænd. Ved tvivl anbefaler
vi at gøre det ved etableret bål steder.
5. Gør det rigtigt, når naturen kalder
Når du skal besørge i naturen, er det vigtigt at gøre det på
en måde, der ikke forurener omgivelserne. Grav et hul på mindst 15-20 cm dybde
og mindst 60 meter væk fra vandkilder, stier og lejrpladser. Efter du er
færdig, skal du dække hullet grundigt til. Hvis du bruger toiletpapir, skal du
enten brænde det forsvarligt (og sørge for, at der ikke er brandfare) eller
tage det med dig i en bionedbrydelig pose. På den måde sikrer du, at
efterladenskaberne ikke forstyrrer dyreliv eller andre vandrere.