1. Tilpas udstyret til vejret og ruten
Vejret på Caminoen varierer betydeligt, afhængigt af hvilken rute du vælger og på hvilken årstid du går. I det nordlige Spanien, især langs kysten, kan der være meget regn, mens temperaturerne i bjergene kan falde drastisk om natten, selvom det er varmt om dagen. Sørg derfor for at tage højde for både sol og kulde. En god solhat er essentiel for beskyttelse mod solen.
2. Rejs let
En af de vigtigste ting at huske er at holde vægten af din basisudstyr så lav som muligt. Der findes muligheder for at få transporteret din bagage via postvæsnet, men hvis det ikke passer ind i dit budget, bliver det endnu vigtigere at minimere oppakningen. Husk på, at du også skal bære vand og snacks, så hver gram tæller.
3. Nødvendigt udstyr
Din rygsæk er en af de vigtigste ting på turen. En rygsæk mellem 25 og 40 liter med et godt bæresystem er ideel. Sørg for at medbringe gode vandresko eller lette støvler, som sidder godt. Lange bukser eller shorts, trøjer og en fleecejakke til de kolde aftener er også nødvendige. En skaljakke vil beskytte dig mod både regn og vind. Du bør tage 2-3 par merinouldsokker med, da de er gode til at regulere fugt og holde fødderne varme. Et mikrofiberhåndklæde er også en god idé, da det tørrer hurtigt og fylder lidt. Vandrestave kan være meget hjælpsomme, selvom de ikke er nødvendige for alle.
4. Sundhed og komfort
Magnesiumtabletter kan hjælpe med muskeltræthed efter en lang dag med vandring. Desuden er vabelbehandling afgørende – sørg for at have desinfektionsmiddel som spritservietter med, og plastrer som du kan sætte på bagefter. Mange vabler skyldes for tætte støvler, eller dårlige og våde sokker, så overvej at bruge vandresko og merinouldsokker i stedet for.
5. Teknologi
Det er en god idé at tage en let powerbank med til opladning af din telefon. Selvom det ikke er nødvendigt at tage meget teknologi med, kan det være en tryghed at have en pålidelig strømkilde til nødsituationer eller navigation. Det er også en god idé at have en pandelampe med, til de mørke morgener, og som lommelygte inden på værelserne eller sovesalene.
6. Mad og drikke
Det afhænger af, hvilken rute du vælger, hvor nemt det er at finde mad og drikke. På den franske Camino er der mange spisesteder og steder at få vand, men på mindre trafikerede ruter kan der være længere, sågar langt mellem mulighederne. Planlæg derfor dine indkøb, og undersøg hvor de nærmeste byer og spisesteder er.
7. Overnatning
Når du sover på et albergue, får du ofte en madras med et engangslagen og hovedpudebetræk. Du skal dog selv medbringe en sovepose. Hvis det er meget varmt, kan en inderliner eller en let sovepose være tilstrækkelig, og de fylder næsten ingenting.
8. Pak strategisk
Organisér din taske med drybags, så du let kan finde dine ting og beskytte dem mod regn. Sørg for at placere det tunge tæt ved ryggen og nederst i tasken for at opnå den bedste vægtfordeling.
9. Gør turen mere komfortabel
Vandrestave kan være en stor hjælp, især når du går op eller ned ad bakker. Husk også at medbringe klipklapper, både til at lufte dine fødder efter en lang dag i støvler og til at bruge i badet på de fælles faciliteter af hygiejniske årsager.
10. Undgå overflødige ting
Hold dig til det essentielle. Pak eksempelvis kun ét ekstra sæt tøj, så du altid kan vaske det ene, mens du har det andet på. Undgå at tage hele flasker shampoo og tandpasta med – du kan købe mere undervejs, hvis du løber tør.
11. Ikke at forglemme
For at kunne overnatte på et albergue, er det nødvendigt at medbringe et credential på dansk også kaldet et pilgrimspas. Derudover skal du også medbringe id, som et pas. I Spanien er det ikke alle steder de tager kort, medbring derfor kontanter. Det gælder til både overnatning og forplejning.