Her er en oversigt over de mest anvendte graderingssystemer for klatring:
Fransk system (Sportsklatring)
Det franske system er en af de mest udbredte metoder til at vurdere sportsklatreruter. Graderne går fra 1 (meget let) til 9 (meget svært) og opdeles yderligere med bogstaverne a, b og c for at differentiere inden for hver grad.
- Eksempel: 5a, 6b, 7c (jo højere tal og bogstav, jo sværere ruten).
YDS (Yosemite Decimal System – USA)
YDS bruges mest i USA og dækker både sportsklatring og tradklatring. Graderne begynder ved 5.0 og strækker sig op til 5.15. Ruter kan opdeles yderligere med bogstaverne a, b, c og d for at præcisere sværhedsgraden.
- Eksempel: 5.10a, 5.11c (jo højere tal og bogstav, jo sværere ruten).
Norsk system
Det norske system bruges primært i Norge og andre nordiske lande. Det minder om UIAA-systemet og går fra grad 1 (let) til 9 (ekstremt svært), men kan også opdeles med + og – for at specificere små forskelle i sværhedsgraden.
- Eksempel: 4+, 6-, 7 (jo højere tal og +, jo sværere ruten).
UIAA (Union Internationale des Associations d’Alpinisme)
UIAA-systemet er populært i alpin klatring, særligt i Tyskland, Østrig og Schweiz. Graderne går fra I til XII, hvor de højere grader repræsenterer mere tekniske og farlige ruter.
- Eksempel: VI, VIII+, IX- (jo højere tal, jo sværere ruten).
Bouldering-systemer: V-skalaen og Fontainebleau-systemet
Bouldering vurderes ofte med V-skalaen (fra V0 til V17) eller Fontainebleau-systemet, som især bruges i Europa (fra 3 til 9a).
- V-skalaen: V0 (let) til V17 (meget svært).
- Fontainebleau: 3a (let) til 9a (meget svært).
Sammenligning af klatregraderingssystemer
Her er en sammenligningstabel for at illustrere, hvordan de forskellige systemer svarer til hinanden i sværhedsgrad. Bemærk, at sammenligninger er omtrentlige, da forskellige faktorer kan påvirke graderingen, såsom terræn, sikringsmuligheder og lokal tradition.
Fransk | USA | Norsk | UIAA | Bouldering |
---|---|---|---|---|
3 | 5.2-5.4 | 3 | I-II | V0 |
4 | 5.5-5.6 | 4 | III-IV | V1 |
5a | 5.7-5.8 | 5 | IV+ | V2 |
5b-5c | 5.9 | 5+ | V | V3 |
6a | 5.10a-5.10b | 6- | VI | V4 |
6b | 5.10c-5.10d | 6 | VI+ | V5 |
6c | 5.11a-5.11b | 6+ | VII- | V6 |
7a | 5.11c-5.11d | 7- | VII | V7 |
7b | 5.12a-5.12b | 7 | VII+ | V8 |
7c | 5.12c-5.12d | 7+ | VIII- | V9 |
8a | 5.13a-5.13b | 8- | VIII | V10 |
8b | 5.13c-5.13d | 8 | VIII+ | V11 |
8c | 5.14a-5.14b | 8+ | IX- | V12 |
9a | 5.14c-5.14d | 9- | IX | V13 |
9b | 5.15a | 9 | IX+ | V14 |
Faktorer, der påvirker klatregraderinger
Klatregraderinger kan variere afhængigt af flere faktorer. Det er vigtigt at huske, at de kan være subjektive og afhænger af:
- Teknisk sværhedsgrad: Jo mere teknisk vanskeligt en rute er, desto højere grad får den. Dette kan inkludere små greb, balancekrævende bevægelser eller komplekse træk.
- Fysisk styrke og udholdenhed: Højere graderede ruter kræver ofte stærke fingre, god kropsstabilitet og udholdenhed.
- Psykisk krav: Klatrere skal nogle gange overvinde psykologiske udfordringer som eksponering (at klatre højt uden megen sikring).
- Sikringsmuligheder: Trad-ruter (hvor klatreren selv placerer sikringsudstyr) kan være sværere og få en højere grad på grund af vanskeligheder ved at sikre sig ordentligt.
Forståelse af de forskellige graderingssystemer i klatring er vigtigt for at kunne vælge de rette ruter og sikre, at du klatrer inden for dit niveau. Selvom der er mange systemer at vælge imellem – fransk, YDS, norsk, UIAA og bouldering-systemerne – giver de alle en idé om rutenes tekniske og fysiske krav. Ved at bruge ovenstående sammenligningstabel kan du nemt oversætte grader mellem systemer, uanset hvor i verden du klatrer. Du kan læse mere om vores Introduktion til klatring som outdoor-aktivitet for familier og Et begynder klatrefelt i syd sverige her