Hærværk mod shelterpladser – hvad mister vi egentlig, når et fristed går op i røg?

Når shelters rundt om i Danmark bliver ødelagt, rammer det dybt hos de tusindvis af mennesker, der sætter pris på dem. Mange føler vrede, sorg og afmagt – og tanken dukker op: Hvem kunne finde på at ødelægge et sted, der betyder så meget for så mange? For os, der betragter naturen som et andet hjem, er det svært at forstå. Men spørgsmålet står tilbage: Hvad kan vi gøre, når et fristed som en shelterplads pludselig forsvinder?

Shelterlivet lider et tab ved branden på Viben

I denne uge har shelterlivet i Danmark lidt et stort tab med branden på shelterpladsen Viben ved Amager. I mange år har netop dette sted været et af de mest populære shelters i landet, særligt takket være sin unikke beliggenhed tæt på byen og sin evne til at skabe et tiltrængt pusterum i naturen. Her har utallige familier og venner samlet sig og skabt minder i de naturskønne omgivelser. Shelterpladsen kunne rumme op til 30 personer, så den dannede en ramme om både store og små sammenkomster.

Hvad betyder tabet af et fristed?

Nu er dette særlige sted desværre borte, og de mange faste brugere må finde nye fristeder. Området rummer stadig masser af natur og rekreative muligheder, men Viben vil være savnet.

Når et fristed forsvinder – en personlig refleksion

Det rejser spørgsmålet: Hvad sker der egentlig i os, når et fristed forsvinder på denne måde? Her fra mit kontor i Skanderborg, omgivet af den rige natur, har jeg tænkt over, hvor meget det egentlig betyder for os at have sådanne steder. Da jeg tirsdag så billederne af de forkullede shelters på Facebook, blev jeg dybt berørt. Jeg har godt nok aldrig selv besøgt Viben, men tanken om, at det kunne ske for mit eget yndlingsshelter, føltes hjerteskærende. Tanken var næsten ikke til at slippe – hvem kunne finde på noget sådant? Og er det mon påsat?

Refleksioner om shelterkulturens værdi

I løbet af dagen blev jeg ikke meget klogere på, hvad der præcis var sket. Men tankerne kredsede om den følelse af tab, der rammer mennesker, når et elsket fristed forsvinder. Er dem, der satte shelteret i flammer, mon klar over, hvilken betydning det har for andre? Jeg tænkte, at det var vigtigt at kaste lys over netop dét perspektiv. Derfor tog jeg kontakt til en Facebook-bruger, der havde delt billeder af det nedbrændte shelter og brugt pladsen flittigt de sidste 10 år.

Shelterpladsens betydning for brugerne

I løbet af samtalen delte han sin stærke relation til shelteret – et sted, han ofte har søgt hen for at finde ro og genoplade i naturen. Han fortalte også med et smil, hvordan hans datter oplevede sin første overnatning netop der. Det fik mig til at spekulere: Er vi i Danmark egentlig bevidste om, hvilken betydning shelters har for så mange? Hvis flere kendte til de minder og de små frirum, som steder som Viben skaber, ville man næppe have lyst til at ødelægge dem.

Shelters og hærværk: Et udbredt problem

Men hvor ofte udsættes shelters egentlig for hærværk og ødelæggelse? Naturstyrelsen har ingen officielle tal på skader og hærværk på danske shelterpladser, men en hurtig Google-søgning viser artikler helt tilbage fra 2011 om brændte shelters. Og det er desværre et velkendt problem: Shelters, der bliver ødelagt, efterladt i kaos eller ligner små lossepladser, når folk forlader dem.

En kultur under pres

Den danske shelterkultur kalder på et opråb. Det virker næsten ufatteligt, at sådanne hændelser finder sted i vores ellers fredelige land, hvor friluftsliv og fællesskab omkring naturen spiller en stor rolle for så mange mennesker. Shelters er mere end blot simple overnatningssteder – de er symboler på en fri og tillidsbaseret friluftskultur, som er åben for alle. Hver gang et shelter udsættes for hærværk, skabes en usikkerhed, der langsomt tærer på den åbne kultur og den dybe glæde, som shelters normalt vækker.

Spørgsmålet er, om vi kan bevare den unikke danske shelterkultur, hvor alle frit kan tage ud og nyde naturen uden bekymringer. Eller om vi står over for en fremtid, hvor tillid må vige for regler, overvågning eller kontrol. Hvis ikke vi sammen værner om vores fristeder, kan vi risikere, at denne værdifulde del af den danske friluftstradition bliver svækket.

Hvordan kan vi beskytte vores shelters?

Hvordan kan vi forhindre, at sådanne ødelæggelser sker igen? Der kan være flere løsninger, men hvordan beskytter vi vores shelters uden at miste den rolige og frie oplevelse, som opholdet i naturen skal være? Kunne et nyt bookingsystem gøre en forskel? Eller er vi kommet til et punkt, hvor overvågning måske er nødvendig på nogle pladser?

Vigtigheden af oplysning og respekt

I praksis kan enhver desværre begå hærværk på shelters, og derfor er det vigtigt at sprede budskabet om, hvor stor betydning disse fristeder har. For nogle virker shelters måske blot som kommunalt træværk, uden nogen ejermand og frit tilgængeligt. Men for mange er de nærmest et andet hjem – et sted fyldt med oplevelser og minder.

Undgå mistro – pas i stedet godt på pladserne

Shelterbrugeren fra Viben opfordrer til, at vi undgår at kaste beskyldninger mod hinanden. Det vil ikke bringe de ødelagte shelters tilbage og kan skabe unødig mistro i naturen, hvor vi helst bare skal kunne nyde stedet sammen.

En fælles indsats for at bevare shelters

I stedet kan vi være ekstra opmærksomme, når vi passerer et shelter: ser folk ud til at behandle stedet godt, eller er der affald efterladt? Er bålet tændt forsvarligt, og er området omkring det ryddet, så gløder ikke kan antænde tørre blade eller kviste? Ved at passe på hinanden og naturen kan vi gøre en forskel – og værne om de shelters, som så mange af os holder af.

Naturstyrelsens rolle i beskyttelsen af shelters

Hvad kan Naturstyrelsen gøre for at beskytte de danske shelterpladser? Siden Naturstyrelsen i 2010 lancerede udinaturen.dk – en webportal, hvor man kan få overblik og booke shelters – er interessen for at bruge shelters kun vokset. Friluftslivet i Danmark blomstrer, og flere søger ud i naturen for at slippe væk fra hverdagens stress. Selvom det præcise antal shelters er svært at fastsætte, angiver Naturstyrelsen på deres hjemmeside, at der findes over 2.000 shelterpladser i Danmark.

En fremtid baseret på tillid og ansvar

Men hvordan ser fremtiden ud for den danske shelterkultur? Det ville være trist, hvis beskyttelse mod hærværk og ødelæggelse skal være styrende for fremtidens udvikling. I stedet bør tilliden til det danske friluftsfolk fortsat være grundstenen i kulturen. Heldigvis hører vi sjældent om ødelagte shelters, hvilket tyder på, at det kun er en lille andel, der ikke formår at bruge naturen med respekt.

Kunne et shelterbevis være en løsning?

Måske kunne et “friluftsbevis” være en løsning – en slags shelterbevis, hvor brugerne skal besvare spørgsmål om sikkerhed og naturpleje, før de benytter pladserne? Mange shelterentusiaster har i årevis efterspurgt en fornyelse af kulturen og et større fokus på respekt og ansvar. Naturstyrelsen står med en oplagt mulighed for at føre disse ønsker ud i livet og sikre en bæredygtig shelterkultur for fremtiden.

Samarbejdet mellem Naturstyrelsen og shelterbrugerne

Et tæt samarbejde mellem Naturstyrelsen og shelterbrugerne er afgørende for, at den fremtidige shelterkultur kan imødekomme de mange behov og ønsker fra friluftsentusiaster landet over.

Frederik Rasmussen Frederik Rasmussen