Shelterboom og stigende efterspørgsel: Hvad bringer fremtiden for overnatning i naturen?

Den danske shelter kultur er kendt, elsket og brugt blandt rigtigt mange af os. Siden lanceringen af udinaturen.dk i 2010, har det været muligt at få en god oversigt over steder man kan tage ud og overnatte. Friluftslivet er blomstret meget siden 2010. Der er et stigende antal af brugere på shelterpladserne, og det skaber et større pres på de etablerede områder i naturen. Hvad skal der ske i fremtiden og hvordan skal de løses? Det vil vi kigge nærmere på med denne artikel.

Den danske shelterkultur: Hvordan friluftslivet har taget fart og vundet vores hjerter.

Præcis hvornår den danske shelter kultur startede, kan være svært at sige præcis. Naturstyrelsen lancerede i 2010 web portalen udinaturen.dk hvor vi som shelterentusiaster kunne få et overblik over faciliteter og booke en shelterplads derigennem. For mange er shelterne en vej ind i friluftslivet og det at komme ud og overnatte. At have et shelter til rådighed betyder at du kan spare mange penge på et telt, og det gør det både nemmere og billigere for folk at prøve kræfter med overnatning i naturen. 

Friluftslivet er blevet meget populært siden 2010. Mange af os sidder klistret til skærmen når der er alene i vildmarken, og vi ser dagligt på sociale medier, hvordan motivationsvideoer om at være ude i naturen. Mange af os har oplevet den ro naturen skaber inde i os og den er stærkt vanedannede. Det er måske en af grundene til at så mange folk benytter sig af overnatninger i den danske natur. 

I 2021 registrerede Naturstyrelsen 270.001 personbookinger på deres lejrpladser rundt om i landet. Dette tal repræsenterer en stigning på mere end 150 procent sammenlignet med 2013, hvor man første gang begyndte at registrere antallet af bookinger. Det er vigtigt at bemærke, at dette tal kun omfatter bookinger på Naturstyrelsens egne lejrpladser og ikke inkluderer sheltere, primitive overnatningssteder eller skove med fri teltning, hvor man kan overnatte uden forudgående booking.

Shelterboom i Danmark: Er det tid til flere overnatningsmuligheder i naturen?

Derudfra kan vi roligt fastlægge at tallet af shelter brugere er meget større. Det er altså en stor del af befolkningen som benytter sig af disse steder.
Hvordan ser fremtiden så ud for de danske sheltere? Når der i så stigende grad kommer flere til og efterspørgslen bliver større, burde der vel også være et større udbud af shelters og overnatningsmuligheder?

Friluftslivet har gennemgået en markant udvikling de seneste år. Stadig flere aktiviteter bliver en del af outdoorlivet i Danmark, blandt andet med fremvæksten af mountainbikekulturen, paddleboarding og andre vandsportsaktiviteter. Derudover er bushcraft og mikroeventyr også blevet populære måder at udforske naturen på.

Da mange af de danske shelterpladser blev etableret i 2010, var det svært at forudse den enorme tilstrømning, vi ser i dag. Tiderne har ændret sig, og både antallet af brugere og deres ønsker til naturoplevelser er anderledes end for 14 år siden.

Fremtidens friluftsliv: Skal vi have flere shelters og fri teltningsområder i Danmark?

Derfor er det relevant at stille spørgsmålet: Hvad er fremtiden for den danske friluftskultur, og hvordan vil de danske shelters udvikle sig? Vil vi se flere pladser, der kan rumme de nye behov? Mange efterspørger flere bålpladser, da mange foretrækker at overnatte i eget telt eller hængekøje fremfor at bruge shelters.

I dag har vi regler om fri teltning i udvalgte skovområder, men det kan ofte være svært at finde ud af, hvor disse områder begynder og slutter, når man står i skoven. Derudover mangler der ofte bålpladser i disse områder, hvilket mange oplever som en udfordring.
Derudover er de frie teltningsmuligheder også en smule begrænsede – i hvert fald ifølge kommentarerne fra friluftsentusiaster på de sociale medier. Det tyder derfor på, at Naturstyrelsen står over for en ny æra inden for friluftsliv. For at imødekomme de mange nye brugeres behov må der skabes flere og bedre muligheder for adgang til naturen.

Frederik Rasmussen Frederik Rasmussen